Julia Child kunne ikke lave mad. Under krigen havde hun arbejdet for den amerikanske efterretningstjeneste, giftet sig med Paul Child og fulgt ham til Paris i 1948, og hun var 36 år gammel, da hun spiste sit første rigtige franske måltid. Det var en søtunge på en restaurant i Rouen, og resten af livet beskrev hun det som vendepunktet.
Hun skrev sig ind på Le Cordon Bleu, hvor hun var den eneste kvinde på et hold af hjemvendte soldater, og begyndte derefter sammen med Simone Beck og Louisette Bertholle at arbejde på en bog, der skulle lære amerikanerne at lave fransk mad. Det tog dem næsten ti år. Forlaget Houghton Mifflin afviste manuskriptet med den begrundelse, at det lignede et opslagsværk. Knopf udgav det i 1961, da Child var 49.
Det, der stadig gør bogen uovertruffen, er tålmodigheden. Hvert trin forklares i den rigtige rækkefølge, hvert moment har en bemærkning om, hvad der sker, når noget går galt, og intet tages for givet. Da de skulle udvikle en opskrift på fransk brød, som fungerede i en almindelig amerikansk hjemmeovn, bagte de næsten 300 prøvebrød, før de var tilfredse.
Her er mere end 1.000 opskrifter fordelt på to bind i kassette. Bogen er 65 år gammel og stadig den bedste engelsksprogede indgang til fransk madlavning, hvilket siger alt om, hvor grundigt arbejdet blev gjort.
Format: Indbundet, to bind i kassette
Sprog: Engelsk
Først udgivet: Bind ét 1961, bind to 1970
The Kitchen Labs Udvalgte
Før Child var en kogebog en samling opskrifter til en, der allerede kunne lave mad. Franske opskrifter på engelsk var enten oversat direkte og dermed ubrugelige, eller forenklet til ukendelighed.
Hun gik i stedet ud fra, at læseren kunne læse, men ikke nødvendigvis lave mad med franske teknikker. Det lyder selvfølgeligt i dag, og det var det ikke dengang, og derfor virker bogen stadig, mens næsten alt andet fra samme tid er ubrugeligt.
At hun selv lærte fransk køkken fra bunden som 36-årig er formentlig hele forklaringen. Hun vidste præcis, hvor det brister.