Richard Olney blev født i Iowa i 1927 og rejste til Paris i 1951 for at blive maler. Han blev i Frankrig resten af livet og døde der i 1999.
I 1961 købte han et stenhus på en skråning oven for Solliès-Toucas i Provence. Det havde hverken elektricitet eller rindende vand, og han anlagde selv terrasserne, haven og vinkælderen. Det er i det køkken, over brænde og et lille gasblus, at maden i denne bog blev tilberedt.
Titlens simple betyder ikke enkel i betydningen hurtig. Det betyder usmykket. Olney argumenterer konsekvent imod krummelurer og for at forstå, hvad man egentlig foretager sig, og opskrifterne ligger indlejret i den løbende tekst i stedet for at blive stillet op med overskrift og ingrediensliste. Man læser sig frem til dem.
Indholdet er ordnet efter type snarere end efter måltid. Supper, salater, æg, pasta og gnocchi, fisk, kød og desserter, med et afsnit om grøntsager, der er påfaldende omfattende for en fransk bog fra 1974 og peger direkte frem mod den måde, folk laver mad på i dag. Gratinerne er det, han er mest kendt for. Gennem hele bogen findes der desuden kommentarer om vin, fordi Olney tog vin mindst lige så alvorligt som mad. Fotografier er der ingen af, hvilket var normalt for tiden, men værd at vide, hvis du forventer en bog at sidde og kigge i.
Så vidt vides var han den eneste amerikaner, der skrev for Cuisine et Vins de France, og han var redaktøren bag Time-Lifes serie The Good Cook i 27 bind. Det er en af grundene til, at hans måde at tænke på spredte sig langt ud over denne bog.
Format: Indbundet
Antal sider: 352
Sprog: Engelsk
Først udgivet: 1974
The Kitchen Labs Udvalgte
Olney formede tankegangen i kredsen omkring Chez Panisse og dermed indirekte hele den amerikanske råvarebevægelse. En bog med den slags eftervirkninger er værd at læse, uanset hvor beskeden den ser ud. Den har ikke haft den største gennemslagskraft på Farm to Table-bevægelsen, men den er en af grundene til, at bevægelsen overhovedet kunne udvikle sig. Vi skal dog tilføje, at den ikke er helt letlæst. Der er en risiko for, at du giver op efter ti minutter, men det kan lige så godt være, at du genlæser den hver vinter i tyve år. Det plejer at være enten det ene eller det andet, uden ret meget midt imellem.