GRATIS FORSENDELSE OVER 500 DKK
30 DAGES ÅBENT KØB
David Chang havde uddannet sig til kok i New York, arbejdet hos Jean-Georges og boet i Tokyo, da han i 2004 åbnede en nudelbar med 27 pladser på First Avenue i East Village. Navnet Momofuku betyder omtrent lykkefersken og er samtidig et nik til Momofuku Ando, manden der opfandt instantnudlerne.
Det, der gjorde stedet bemærkelsesværdigt, var kombinationen. Chang lavede mad med teknikker hentet direkte fra trestjernede køkkener, men serverede den billigt, på barstole, med høj musik og uden duge. I dag lyder det som en beskrivelse af hver anden restaurant i en hvilken som helst storby. I 2004 fandtes det stort set ikke, og at det findes i dag, skyldes i høj grad ham.
Bogen dokumenterer de år. Her er ramenbouillonen, der tager flere dage, kimchien og de syltede sager, bo ssäm, som er en hel svineskulder til et helt selskab, og frem for alt bunsene. Momofukus pork bun med svinekød, hoisin, agurk og forårsløg serveres i dag i alle større byer, ofte af folk, der aldrig har hørt om restauranten. Har du spist sådan en, har du spist hans arbejde.
Desserterne er Christina Tosis. Hun stod for konditoriet og startede Milk Bar derfra, så også den del har siden fået sit eget liv.
Medforfatter er Peter Meehan, dengang madkritiker på New York Times, og det mærkes på, at teksten kan læses fra ende til anden, uden at man laver en eneste ret.
Format: Indbundet
Antal sider: 304
Sprog: Engelsk
Først udgivet: 2009
The Kitchen Labs Udvalgte
Bourdain havde allerede gjort madskrivningen personlig, men kogebogen var en anden sag. Den var en manual. Opskrifter, mængder, autoritet, ingen der talte.
Chang skrev i første person. Han bandede, tvivlede, redegjorde for retter han ikke havde fået til og var åbent utilpas ved dele af den verden, han selv virkede i. Peter Meehan var journalist og ikke ghostwriter, hvilket gjorde, at konflikterne blev stående i teksten i stedet for at blive poleret væk.
Efter denne bog kunne en kogebog lyde som et menneske. Næsten enhver opskriftsbog med en fortællende stemme det seneste årti kan spores hertil.
Opskrifterne er til gengæld krævende. Det mere afslappede toneleje gælder teksten, ikke arbejdet.
